Kommer den alvorlige smittetrussel fra Afrika til at sprede sig til Danmark? Her er svarene på dine største spørgsmål om mpox

Det er fuldt forståeligt, hvis man onsdag aften fik uro i maven, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede det hastigt voksende udbrud i Afrika af mpox for »en internationalt bekymrende nødsituation for folkesundheden«. For præcis den samme formulering anvendte WHO i midten af februar 2020 om den dengang begyndende globale spredning af coronavirus, hvorefter verden få uger senere befandt sig i en nærmest altforandrende pandemi. Betyder det, at vi nu står på tærsklen til en ny og gigantisk smittetrussel, som atter kan bringe kloden i knæ? Vil den nye virus sprede sig til Danmark? Og hvordan smitter den potentielt dødbringende sygdom med de ofte ubehagelige symptomer? Med sundhedsvidenskabens hjælp og med ekspertinput fra Flemming Konradsen, professor i global sundhed, besvarer vi dine mest presserende spørgsmål om sygdommen, der atter er kommet på den ganske klodes læber. Hvad er mpox? Tidligere kaldte man sygdommen for abekopper. Det er en virussygdom, der er forårsaget af abepoxvirus, som især huserer i visse abearter. Virussen blev opdaget i 1958 i København blandt importerede forsøgsaber. De første, kendte menneskelige smittetilfælde dukkede op i 1970 i det centrale Afrika. Der har siden været flere udbrud blandt mennesker i Afrika, og i 2022 bredte sygdommen sig til hele verden, hvorefter udbruddet faldt nogenlunde til ro. Indtil nu. Mpox er beslægtet med den mere alvorlige sygdom kopper, der blev erklæret for udryddet i 1980. Hvad er symptomerne? De minder umiddelbart om influenza og omfatter feber, hovedpine, muskelsmerter, træthed, ondt i halsen og hævede lymfeknuder. Men mpox adskiller sig ved, at man efter et par uger kan få udslæt og væskefyldte blærer – blandt andet i ansigtet, på kønsdelene og omkring anus. Hvorfor er den nuværende situation særligt bekymrende? Der findes to varianter af mpox: Clade 1 og Clade 2. Det forrige store mpox-udbrud i 2022, der også ramte enkelte danskere, var præget af Clade 1. Siden er virussen muteret til Clade 2, der både ser ud til at være mere smitsom og dødbringende. Alene i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) har WHO registreret over 16.000 smittetilfælde og flere end 500 dødsfald, og smitten har med stor hast spredt sig til mindst 13 andre lande i det centrale Afrika. Det øger risikoen for spredning til andre kontinenter. Hvordan bliver man smittet? Smittebilledet er ikke definitivt kortlagt, men alt peger på, at mpox-virus især spredes ved fysisk kontakt, hvor man kommer i berøring med virus i blærer på kroppen. Kontakten kan have seksuel karakter, men smitten kan også spredes fra eksempelvis mødre til deres børn. Også brugte lagner menes at kunne udgøre en smittefare, ligesom kopper, skeer og andre køkkenredskaber, som man deles om, muligvis udgør en risiko. Hvem bliver smittet? I DRC, hvor man har registreret langt de fleste tilfælde, er omkring to tredjedele af de smittede børn og unge under 15 år. På overfyldte hospitaler er der set smittetilfælde blandt spædbørn, der bare er et par uger gamle. Dertil kommer en del mødre, men næsten alle kan tilsyneladende rammes. Under det forrige mpox-udbrud var der uden for Afrika en overvægt af smittede blandt mænd, der havde haft sex med andre mænd. Det vides endnu ikke, om vi får et lignende billede at se, når eller hvis smitten spreder sig til andre verdensdele. Kommer smitten til at sprede sig andre verdensdele – og til Danmark? Vi lever i en globaliseret verden, så det er næsten umuligt at forestille sig, at mpox ikke vil bevæge sig ud af Afrika. Sundhedsprofessor Flemming Konradsen finder det sandsynligt, at smitten med den nye og farligere variant allerede er ankommet til andre kontinenter, båret af asymptomatiske personer. Om den også vil krydse grænsen til Danmark, er for tidligt at sige. Men i Statens Serum Institut udtaler faglig direktør Tyra Grove Krause: »Som dansker skal man ikke bekymre sig. Vi vurderer stadig, at der er meget lille risiko for den almindelige befolkning herhjemme, som det ser ud nu.« Vil vi i Europa få den samme høje dødelighed at se som i Afrika? Nej. Vores sundhedssystem og generelle sundhedstilstand er langt mere robust end i DRC. En stor andel af de børn, der er døde i DRC af mpox, var i forvejen svækkede af fejlernæring, diarré og infektionssygdomme. Det indebærer imidlertid ikke, at vi bare kan slappe af, for smittede i vores del af verden vil fortsat være i risiko for alvorlig sygdom – og i absolut værste fald død. Risikerer vi nu en pandemi, der giver minder om corona? Med al sandsynlighed: Nej. Det er der flere årsager til. Som det vigtigste har verden allerede en godkendt vaccine, som i øvrigt er udviklet af den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic. Afrikanske sundhedsmyndigheder vurderer, at der skal bruges op mod tre millioner vacciner i år og omkring ti millioner næste år til at forebygge smitten. Den mængde mener Bavarian Nordic godt, at man kan levere. Desuden peger meget på, at folk, der er født før cirka 1970, er forholdsvis velbeskyttede mod mpox. Det skyldes, at de som børn blev vaccineret mod kopper. Endelig er mpox i modsætning til eksempelvis covid-19 ikke luftbåren, hvorfor det alt andet lige vil være lettere at begrænse smitterisikoen. Er der ingen ubekendt faktor, som kan forværre situationen? Jo. Smittemønsteret. Under det forrige udbrud i 2022 var det en relativt overkommelig opgave at inddæmme sygdommen, idet man ikke kunne smitte, før efter man havde udviklet synlige symptomer i form af blærer på huden. Det er usikkert, om det samme er tilfældet med den nye og tilsyneladende farligere Clade-2-variant af mpox. Man kan med andre ord ikke udelukke, at den nye variant er i stand til at smitte, før synlige symptomer er opstået. Kilder: Professor Flemming Konradsen, WHO, CDC, SSI, Nature, The New York Times, BBC, PBS o.a. https://www.berlingske.dk/videnskab/kommer-den-alvorlige-smittetrussel-fra-afrika-til-at-sprede-sig-til